Bestyrelsesmøde 20.9.2022
Deltagere: Louise (F), Jakob (L), Mads (M), Charlotte (N), Pia (H)
Dagsorden
1. Fjernvarme
2. Infrastruktur til elbiler
3. Beskæring/styning af lindetræ mv.
4. Fællesmøde 12. oktober 2022
5. Legeplads
6. Evt.
Referat
Ad 1. Fjernvarme
Bestyrelsen bakkede op om jespers fine initiativ med at tage kontakt til TREFOR og vil opfordre beboerne til at
få dem til at sende et tilbud, så vi kan sigte efter en fælles installation i 2023. Dette vil dels reducere perioden
hvor gårdsplads mv. skal være gravet op, dels give os muligheder på at indhente tilbud på VVS-service mv.
Bestyrelsen vil lægge op til at vi på fællesmødet den 12. oktober 2022 tager emnet op igen og ser på hvor stor
tilslutning der er ift. at få fjernvarme og derfra aftale næste skridt ift. at få truffet en fælles beslutning om
tidspunkt. Der er ingen tvang om at blive tilsluttet fjernvarme, men af hensyn til gener med opgravning ønsker vi
en samlet installation.
Ad 2. Infrastruktur til elbiler
Mads foreslog, at vi ifm. opgravning til Fjernvarme kunne undersøge om der kunne blive lagt el-kabel ned fra
skabet foran hus H til garagen, hvilket vil kunne reducere udgiften til den del af infrastrukturen.
Mads taler med TREFOR/EWII om dette forslag, når vi har drøftet emnet på fællesmødet den 12. oktober 2022.
Ad 3. Beskæring af lindetræ mv.
Bestyrelsen vil gerne have stynet lindetræet i gårdspladsen, samt øvrige træer som trænger til beskæring.
Louise undersøgte det gamle tilbud vi fik fra Leo på 9.500 kr. Sammenholdt med hvad der er tilbage i budgettet
for 2022, så kan vi ikke gennemføre alle delene af tilbuddet.
På Fællesmøde den 12. oktober 2022 blev det aftalt, at vi i år ville nøjes med beskæring af lindetræet i
gårdspladsen. Karsten ville tage den med Leo. Mads videresender tilbud til Karsten.
Ad 4. Fællesmøde 12. oktober 2022, kl. 20.30 på Vinduet - emner:
4.1. Deltagelse på arbejdsdage:
- Før arbejdsdag: Send mail med opgaver
- I slutning af arbejdsdag: Opsamling på opgavestatus
- Efter arbejdsdag: “Referat” med udestående opgaver uddelegeres fra arrangører - alternativt 2 timers
arbejde på valgfrit område, fx luge gårdsplads eller lign.
- Synlighed om opgaver, hvis man ikke kan deltage.
- Ansvar og mandat hos arrangører til at få fordelt opgaver.
Punktet blev drøftet på Fællesmøde den 12. oktober 2022 og der var tilslutning til, at vi alle hjalp
arrangører af arbejdsdage med at få udestående opgaver prioriteret og udført, når man ikke selv kunne
deltage på arbejdsdage. Dette vil vi drøfte på generalforsamling 2023
I det omfang det var relevant, så kunne vi i samme ombæring opdatere årshjulet med oplysninger, som
hjælper os med at visualiseret opgaverne yderligere.
4.2. Fjernvarme - status på tilbagemeldinger fra TREFOR og vurdering af Bjertgaards næste skridt på området.
På fællesmøde den 12. oktober 2022 talte vi om de forskellige muligheder for at erstatte gasfyr med
fjernvarme.Følgende huse er interesserede i at få fjernvarme: C, F, G. H, K, L, M, N, P. Vi var usikre på hus A, B og
D, men vi hører dem ad. Meget få huse har modtaget tilbud fra TREFOR ( hus C har modtaget), så vi
aftalte at afvente til at alle har modtaget tilbud, førend vi træffer en samlet beslutning. Når vi alle har
modtaget tilbud blev det foreslået at vi kunne invitere TREFOR ud på Bjertggard, så de kunne fortælle
os om hvordan de vil gøre og hvilke muligheder der er for at blive koblet på.
Anja i hus K fortalte at hun har haft en håndværker ude for at give tilbud på hulmursisolering, da der
kunne være en del at spare på varmeregningen. Når hun modtager tilbud vil hun dele det med resten af
beboerne.
Der var blevet sendt en mail fra Christina i hus B om at der kunne være interesse i en alternativ
varmekilde, luft til vand + solceller, som også kunne overvejes. Ud fra de oplysninger som deltagerne
på fællesmødet havde, så var der ikke opbakning til denne løsning, dels pga. støjgener, dels pga.
visuelt udtryk, samt løbende driftsomkostninger til strøm. Det blev derudover nævnt, at prisen for
sådanne anlæg også kunne være ganske høj, hvormed der ikke var den store besparelse ift.
fjernvarme. Det blev understreget, at hvis man ville gå videre med en ide om varmepumpe, så skulle
man være OBS på at vi bor tæt og at støjgener derfor ville være betragtelige for naboerne.
4.3. Plante flere frugttræer i den gamle have - fx til en lille æblelund
Ad 5. Legeplads
Der er i løbet af 2022 lavet en række udbedringer af legeplads, hvilket har fjernet de værste krtikpunkter fra
rapporten vi fik udarbejdet i 2021.
Næste behov fra brugerne af legepladsen er et ordentligt gyngestativ med plads til to almindelige gynger og en
sommerfugle-gynge i den ene ende. Placering i den gamle have tæt på legeplads.
Materialer og konstruktion undersøges - Mads tager en dialog med kyndige folk på området.
Louise, Charlotte og Pia vil gerne sætte sig sammen og starte tankerne op om hvordan den gamle have kan
udvikle sig de næste år.
Ad 6. Evt.