Bestyrelsesmøde 18.4 20

 

Deltagere

Louise (F), Anja (K), Jakob (L), Mads (M), Charlotte (N)

 

 

Dagsorden

  1. 1.      Forslag til forskønnelse på Bjertgaard
  2. 2.      Velkomstfolder til nye beboere
  3. 3.      Arrangementer i 2020
  4. 4.      Elbils-udvalg
  5. 5.      Evt.

 

 

Referat

 

Ad 1. Forslag til forskønnelse på Bjertgaard

Her er et overblik over de forskellige initiativer som er blevet nævnt indenfor de sidste par år. Listen af forslag kan bruges som inspiration, som beboerne kan berige, ligesom nye forslag kan blive tilføjet.

 

Titel

Beskrivelse

Tovholder

Økonomi

Vedligehold

Krydderurtebed

Højbed på græs bag garage

 

 

 

Fælles terrasse

Opgradering af terrasse ved legeplads fx

læhegn, lounge-møbel (evt. kombination)

 

 

 

Legeplads

Opgradering af legeplads

-          Fx træ-huler under tårnene

 

 

 

Shelter

Shelter i haven til hygge og overnatning

 

 

 

Fælles bålplads

Opgradering af siddepladser v. bålplads

 

 

 

Fælles bålplads

Læhegn omkring bålplads fx pilehegn

 

 

 

Hængekøjekrog

Hyggekrog med hængekøjer til leg og en morfar

 

 

 

Frugtbuske

Ved legehus eller ved buskads

 

 

 

Læhegn bag legehus

Forlænge hegn ved kompostbunke

 

 

 

Blomstermark

På volden eller hvor det giver mening, kan der sås bræmmer med ’vilde blomster’

 

 

 

Solterrasse ved vold

Mulighed for at nyde aftensolen og en sun-downer

 

 

 

Fodboldbane

Omlægning af græs på boldbane*

 

 

 

* Det anbefales, at så græsplæner om efteråret, hvor jorden er varm og der er rigeligt med vand.

 


 

Forslag til beslutningsproces

  1. Bestyrelsen sender bruttoliste ud ultimo april til Bjertgaards beboere.
  2. Beboerne får mulighed for at komme med input i 5 dage.
  3. Bestyrelsen validerer herefter oversigten ift. Feedback og sender den ud til afstemning.
  4. Beboerne får mulighed for at stemme/prioritere med 20 points hver per husstand.
  5. Bestyrelsen samler op på stemmerne og sender resultatet.
  6. Opgaver fordeles af arbejdsdagsansvarlige, arbejdsgrupper eller bestyrelse pba. Resultatet.

 

Ad 2. Velkomstfolder til nye beboere

Louise og Charlotte arbejder videre med udkast og præsenterer et forslag til næste bestyrelsesmøde i maj 2020.

 

Ad 3. Arrangementer i 2020

 

Arbejdsdag den 17. maj:

Hus K & L har ansvaret for at fordele opgaver og teams – model afhænger af corona-forholdsregler.

 

Huskeliste med opgaver til arbejdsdagen:

-          Bræt på bænk ved legeplads skal skiftes

-          Brædder ved indgang til legehus skiftes

-          Markering af p-pladser (evt. klippe mere af hækken), så der kan holde 5 biler i hver side

-          Andet?

 

Skt. Hans med arbejdsdag den 23. juni vil fortsat blive afholdt, dog med hensyn til corona-forholdsregler.

 

Sommerfest den 5. september

Sommerfest er i år planlagt til lørdag den 5. september 2020. Dog kan vi risikere, at en del arrangementer fra foråret kan blive skubbet og dermed konflikte med den 5. september. Bestyrelsen vil derfor sende en mail rundt og spørge til interesse for følgende alternative datoer:

-          Lørdag den 15. august (Blue Bridge Festival)

-          Fredag den 4. september

-          Lørdag den 5. september

 

På baggrund af den feedback vi modtager vil vi evt. justere dato.

 

Ad 4. Elbils-udvalget

Udvalget (bestående af Mads) vil spørge beboerne hvad deres tanker er ift. Elbil i det kommende år eller to med henblik på at få vurderet det reelle behov og dermed også forslag til løsning på kort og langt sigt.

 

Ad 5. Evt.

Bekæmpelse af mår er i fuld gang i hovedhuset, hvor beboerne er i tæt dialog med skadedyrsbekæmpelsesfirmaet. Bestyrelsen anbefaler, at vi deler vores erfaringer og at villige sjæle fra hovedhuset øser ud af deres erfaring overfor beboerne i husene F-M, hvor måren også har logi.